Realskolen 1950

Avisen, Lørdag den 24. Juni 1950.

Østervraa Realskole

holdt Torsdag Afslutning paa Hotellet.

Skolebestyrer A. Jensen bød velkommen, og derefter underholdt Elever fra de yngste Klasser med Sang og Musik under Lærer Thykærs Ledelse. Skolebestyreren gav en kort Omtale af det forløbne Skoleaar og uddelte Eksamensbeviser til følgende, der havde bestaaet alm. Forberedelseseksamen:

Egon Visti Andersen, Taars, 14,25, Erik Andersen, Hollensted, 12,50, Gunnar Willy Andersen, Thorshøj Mejeri, 13,49, Erna Marie Lemming, p. t. Østervraa, 14,54 (Udm.), Poul Holm-Petersen, Ormholt, 12,93, Else Johannesen, Vraagaard, Østervraa, 14,20, Bent Albert Kristensen, Bødkerlund, 14,34, Bjarne Albert Lentz, Torslev Præstegaard, 13,61, Hans Ove Konnerup Møller, Sæsing Mejeri, 13,16 Mogens Bøye Olesen, Elsig, Østervraa, 13,89, Agnete Kirstine Ottosen, Hallund, 13,71, Poul Klingberg Petersen, Østervraa, 12,68, Ove Svendsen, Østervraa, 14,74 (Udm.), Else Marie Sørensen, Skæve, 13,65, Lars Olav Thomsen, Hallund, 14,41, Christian Aabel Østergaard, Østervraa, 13,70.

Skolebestyreren udtalte overfor Dimittenderne, at naar de nu gik ud til Livets Arbejde, kunde de lægge to vidt forskellige Indstillinger for Dagen, der kunde udtrykkes saaledes: "Mon jeg faar den Løn, jeg fortjener" eller "Mon jeg fortjener den Løn, jeg faar", og dette gjaldt, hvadenten det drejede sig om Løn i Penge eller paa anden Maade. Anlagde man den første Betragtning, var det en sikker Vej til Tilbagegang, hvorimod den anden indeholdt Forudsætningen for Fremgang. Bestyreren paalagde de unge at være tro i det smaa, uden hvilket man ikke fik det store betroet, og sluttede med at ønske til Lykke med deres Eksamen.

Skolens Formand, Forpagter H o l m - P e t e r s e n, Ormholt, gav en Del Oplysninger - om Skolens Drift og takkede alle, der støttede Skolen, ligesom han takkede Skolens Lærere for den Maade, de røgtede deres krævende Opgave paa.

Traditionen tro foretages der efter Afslutningen Udflugt til Skagen, hvor man besaa den tilsandede Kirke, hvis Historie Skolebestyrer Jensen fortalte om. Man badede fra Gl. Skagens fine Strand og besøgte senere Drachmanns Grav i Klitterne. Skolebestyreren fortalte om Digteren og reciterede et af hans Digte. Efter at alle havde sunget Drachmanns Midsommervise aflag- des Besøg paa Grenens yderste Spids og i Fyrtaarnet.

Der sluttedes af i Traktørstedet Roligheden med en Times lystig Svingom, hvortil Drenge fra 4. Realklasse leverede Musiken.

Til Sverige.
Paa Mandag 'starter Overlærer Hansen og Frue paa en Sverigestur med Elever fra Østervraa Realskoles to ældste Klasser. Under Rejsen gøres der Ophold i Gøteborg, og Turen strækker sig over en Uges Tid.




Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Siden 1950