Aarsskrift 1949

Aarsskrift 1949

(Reproduceret ved scanning julen 2000, Lars Olav Thomsen)

Udgivet af

»Vendelboen«

Østervraa Realskoles

Elevforening

Østervraa Bogtrykkeri

Billedet af skolen er hentet fra omslaget til elevforeningens aarskrift 1949.

Til Medlemmer af "Vendelboen"

Naar vi nu paa andet Aar udsender Elevforeningens Aarsskrift, er det med Ønsket og Haabet om, at dette vil tjene Foreningens Formaal, at vedligeholde og uddybe det Kammeratskab, vi alle husker fra vor Skoletid paa Østervraa Realskole.

Og kunde vi ønske gennem nærværende at rette en Appel til hvert enkelt Medlem om at gøre et Arbejde for at faa alle gamle Elever tilsluttet Foreningen, thi jo nærmere vi kommer dette Maal, jo flere og større Opgaver kan vi tage op til Gavn og Glæde for Skolen og de gamle Elever.

Hermed udtrykker vi Ønsket om et godt Nytaar og sender en venlig Hilsen til hver enkelt af Bladets Læsere.

Bestyrelsen. Lidt Statistik.

Naar man har bedt mig som Skolens Formand skrive en Artikkel til Elevbladet, saa er det maaske tilgiveligt, at jeg beskæftiger mig med lidt Statistik, og saa kan jeg levende tænke mig, at mange af Skolens gamle Elever vil sige til sig selv: Vor Herre bevare mig, det gider jeg ikke læse", men alligevel tror jeg nok, det for manges vedkommende vil have i hvert Fald nogen Interesse.

Det har moret mig at finde ud af, hvor mange Elever der har forladt Skolen med Eksamen, og idet jeg takker Skolens mangeaarige Lærerinde, Frøken Haages for værdifuld Hjælp, er det da ogsaa lykkedes mig at konstatere, at der fra Aaret 1920 (første Gang et Eksamenshold forlod Skolen) til og med 1949, har været 108 Piger og 154 Drenge, der har taget Eksamen. Hvor mange Elever, der ialt har frekventeret Skolen, har jeg ikke haft Tid til at undersøge.

Den første ca. halve Snes Aar var Eksamensholdene paa ca. 6-8 Elever. Det største Hold var i 1931 paa 15 og det mindste i 1934 paa kun 4.

Da jeg ogsaa kan tænke mig, det kan have sin Interesse at faa at vide, hvad de forskellige Elever er blevet til senere hen i Livet, har jeg udarbejdet nedenstaaende Statistik, dog uden at ville staa inde for den med 100 pCt. Sikkerhed, men alligevel saa nær Sandheden, som det har været mig muligt.

Kvindelige Elever:

Gifte	42	Telefonister	3	Missionær	1
Kontorvejen	17	Postassistent	1	Studine	1
Husvæsen	16	cand. pharm.	1	Seminarist	1
Lærerinder	8	Defektrice	1	Døde	3
Forretning	4	Sekretær	1	Ukendt Still.	5
Sygeplejersker	3			I alt	108

 

Mandlige Elever:

Landmænd	24	Styrmænd	2	Kordegn	1
Lærere	20	Revisorer	2	Konsulent	1
Forretn.folk	20	Radiotekniker	2	cand. mag.	1
Haandværkere	9	stud. vetr.	1	Skolebestyrer	1
Ingeniører	6	stud. polyt.	1	Skovfoged	1
Politivæsen	5	stud. med.	1	Overtjener	1
Læger	5	Præst	1	Kemiker	1
Mejerister	4	Dr. agro.	1	Uddeler	1
cand. pharm.	3	Kiropraktor	1	Konstruktør	1
Bankassist.	3	Postassistent	1	Ostemester	1
Dyrlæger	2	Trafikmedhj.	1	Brandmand	1
Kontorchefer	2	Trafikelev	1	Seminarister	3
Inspektører	2	Regnsk.fører	1	Døde	6
Løjtnanter	2	Bogholder	1	Ukendt Still.	10
				I alt	154

 Medens samtlige mandlige Elever har valgt deres Levevej her i Landet paa nær en, der er Landmand i Sydamerika, har de kvindelige Elever ligesom været i Besiddelse af større Udlængsel efter fremmede Lande. En af dem er Missionær i Indien, en anden er bosat i Paris med ukendt Næringsvej, medens en tredie er gift med en Dansker i Nordafrika og endelig en fjerde gift i Schweiz.

Skolen ser jo ud i Dag akkurat som dengang, det første Hold Elever forlod Skolen, men nu kniber det ogsaa stærkt med Plads, idet Antallet af Elever er steget fra ca. 45 å 50 de første Aaringer til 118 nu i Aar, og det er jo derfor ganske naturligt, at den nuværende Bestyrelse stærkt beskæftiger sig med Tanken om at faa Skolen udvidet, og hvis det gaar, som vi haaber, skulde Skolen allerede til næste Aar udvides med en Sidefløj, saa der kan skabes gode Forhold for saavel Lærerpersonalet som Eleverne, men det bliver en ret kostbar Historie, idet Overslaget til den nye Tilbygning med Inventar beløber sig til omkring 90.000 Kr.

Vi har dog den Glæde, at den paatænkte Udvidelse finder endog ret stor Interesse ikke alene blandt nuværende Forældre, men ogsaa blandt kommende, og vi har sat os som Maal at faa tegnet en mindste Kapital paa 15.000 Kr. Jeg vil ikke være bange for her at rette Henvendelse til Skolens gamle Elever om at tegne sig for en Interesse i jeres gamle Skole, den, som I dog alligevel hyppigt vender tilbage til i Tankerne. Interesserne er paa 200 Kr. Dog skylder jeg at oplyse, at der ogsaa kan tegnes halve Interesser å 100 Kr., saa hvis der er nogen, der af Kærlighed og Interesse for Skolen, skulde føle Trang til at være med til at gennemføre den af Bestyrelsen paatænkte Udvidelse, saa vil det glæde ikke mindst undertegnede, der iøvrigt beder alle Skolens gamle og nuværende Elever modtage Bestyrelsens Ønske om en glædelig Jul med de venligste Hilsner.

E. Vestergaard,
Formand for Østervraa Realskole.

Stilekonkurrence.

En af Elevforeningens Opgaver er at skabe en vis Kontakt mellem Skolens tidligere og nuværende Elever, hvilket vi ogsaa har ønsket at give Udtryk for i nærværende Aarsskrift. Paa sidste Bestyrelsesmøde vedtog man derfor at udskrive en Stilekonkurrence for Skolens Elever over Emner, der maatte antages at have almen Interesse for Foreningens Medlemmer.

1. Præmien, 25 Kr., blev vundet af Ove Svendsen, Nørregade 27, Østervraa, der i en lille Studie over en Historietime har givet et efter vor Mening morsomt Øjebliksbillede af en almindelig Skoledag.

Desuden har vi præmieret et lille lyrisk Værk af Lars Olav Thomsen, Søndersiggaard, Hallund; dette gengives her i Uddrag. Formentlig vil mange af Læserne nikke genkendende til "Portrættet".

Endelig har vi uddelt Trøstpræmiem til følgende. Poul Holm-Petersen, Ormholt, Østervraa, Ellen Marie Hansen, Hellum, og Karsten Villadsen, Tranget.

Til Slut vil vi gerne takke Deltagerne for den udviste Interesse og over for Skolens nuværende Elever fremføre Haabet om, at alle efterhaanden vil slutte op om Foreningen og dens Arbejde.

Paa Dommerkomiteens Vegne:
H. J. Vestergaard.

Munter episode
fra min skoletid.
(Af Ove Svendsen, Nørregade 27, Østervraa)

Engang i oktober måned fik vi ordre til at skrive en stil om sidste historietime nøjagtig, som denne var forløbet. En af mine kammerater afleverede følgende:

Historisk stil om sidste historietime.

Go'da', børn, nå sæt jer ned. Hvad var det så, vi skulle høre om i dag?

Vi slap sidst ved - Ove, rolig - ved Gorm den Gamle. Ser I, børn, Gorm den Gamle troede ikke på - Else, hør efter - på den levende Gud; han var, hvad man altså kalder for en - labant da osse - kalder for en hedning. Hans dronning var derimod kristen. Hun var den af folket højt elskede - Poul Klingberg, se her op - højt elskede Tyra med tilnavnet - nu får du snart et par på skrinet - med tilnavnet Danebod.

Hun formildede ofte kongens vrede. Gorm havde et meget heftigt sind. Han kunne blive meget vred over - dumme idioter, hold op med den dumme hvisken - over lidt.

Tyra byggede den bekendte vold, der ligger nede ved - de tre sidste borde, sid stille - nede ved Slien.
De havde to sønner, den ene hed - Mogens, hvad er der? - nå ja, så gå da - hed, Knud, og den anden hed Harald.

Der fortælles, at Gorm elskede Knud så højt, at han svor på, at den, der kom og sagde - spyt det infame tyggegummi ud, Christian - og sagde, at han var død, selv skulle lide døden.

Desværre sker det, at Knud - skal i gården igen, nu kan du vente lidt - at Knud dør på et vikingetog.

Ingen vovede at sige det til - Gunnar, luk vinduet i - til kongen.

Nu påtog dronningen sig det. Hun bar sig ad som en rigtig - skurk, bandit, hvad er det, du sidder med, Visti, - ikke med noget, nå så kom her med det alligevel - som en rigtig snild dronning, Hun bød sine to jomfruer - Poul Holm og Hans Ove, træk gardinerne væk fra vin- duet - sine to jomfruer, at de skulle dække alle vinduer med sort klæde. Det gjorde de.

Da kongen kom ind i den mørke sal, udbrød han:

- Næh, hvad er det for en modbydelig stank her er? Hvem er det? Poul, luk alle vinduer op - udbrød han: Hvad betyder dette, ædle dronning?

Han så rundt på de dødsens alvorlige ansigter - la' vær' at sid' der og fnis - og spurgte atter dronningen - sidder du minsandten ikke der og guffer negerboller i dig, Bjarne Lentz, væk med det - spurgte atter dronningen: Hvad betyder dette?

Så fortalte hun en historie om en sort og en hvid fugl, der drog bort, men kun den ene kom tilbage.

Da forstod kongen, hvorfor salen var draperet. Med et af smerte fortrukket ansigt udbrød han - vil du meget gerne have et rap over halen - udbrød han: Så er da min søn Knud død!

Det sagde du, herre, og ikke -- Erik, stik ud og se, hvad klokken er - og ikke jeg, svarede dronningen.

Stor var sorgen hos - Christian, lad Poul sidde - hos kongen, ja så stor, at han døde dagen efter af - atisch, atisch --af græmmelse.

Han blev begravet i Jellinge, hvor dronningen senere blev jordet ved siden af - Lars Olav, dit uhyre - Ved siden af sin elskede konge.

To store gravstene, de såkaldte runestene minder om - at nu kan du, dit bæst, komme op og få en strambuks -- minder om, at her ligger en konge begravet ved siden af sin elskede dronning.

En karakteristik
af en af skolens lærere.
(Af Lars Olav Thomsen, Søndersiggaard, Hallund)

Med eet lyder der paa den mennesketomme gade
nogle lette, næsten lydløse trin,
som stopper enhver form for ballade,
ja endog dæmper nogle pigers vilde hvin.
I et slagsmål bliver der en længere pause;
alle enhver står stille og er tavse.

Når først det ind til arbejdet kimer,
og man er kommet ind i klassen,
så må man gennemgå mange helvedspiner,
før man må forlade pladsen;
og først rent det er af lave,
når man opdager, det er historie, man skal have.

Der kan ske den uregelmæssighed,
at elever i frikvarteret bliver i klassen,
da lyder fra døren en besk besked,
om straks at komme ud på pladsen.
Man skumler, ganske vist ubegrundet,
men forsvinder dok ud af rummet.

Når som helst der er uro og uorden
på slaveanstaltens besiddelse,
er røsten der og forlanger ro og ubetinget orden,
som om den i en diktators regime havde sin oprindelse.
Røsten tilhører, ih du alstyrend'
ingen anden end selve skolebesty'ren.



Generalforsamlingen
og Elevfesten Paaskelørdag.

Formanden, Læge Haages, bød velkommen, og Overlærer Johansen valgtes til Dirigent.

Formanden aflagde Beretning om Arbejdet i Foreningens første Leveaar, takkede Bestyrelsen for udmærket Samarbejde og opfordrede Medlemmerne til at gøre et Arbejde for at faa alle tidligere Elever som Medlemmer af Foreningen. Formanden meddelte til Slut, at hans Tid ikke tillod ham at tage mod Valg til Bestyrelsen paany.

Kassereren, Lærer Niels Johansen, oplæste Regnskabet, der udviste en Kassebeholdning paa 143 Kr., og han oplyste endvidere, at Foreningen havde 128 Medlemmer.

Beretning og Regnskab godkendtes.

Til Bestyrelsen valgtes:
Lærer Harald Tamborg, Vesterbro 3, Aalborg, (Formand),
Læge H. J. Vestergaard, Sygehuset, Brønderslev,Telf. 151, (Næstformand),
Lærer Niels Johansen, Thise Byskole pr. Manna, (Kasserer),
Bogtrykker Holger Christensen, Østervraa, Telf 29, (Sekretær),
Frk. Ella Pedersen, Mellergaard, Østervraa, Telf. 40,
Overlærer johansen, Østervraa, og
Poul Holm-Petersen, Ormholt, Østervraa,
hvoraf det sidstnævnte Medlem af Bestyrelsen er udpeget af Skolens nuværende Elever.

Til Revisorer valgtes Lærerinde Fru Johansen, Østervraa, og Chr. Jensen, Høngaard, Østervraa.

Under Eventuelt slog Læge Haages til Lyd for at undersøge, hvilke Muligheder der maatte være for gennem Elevforeningen at yde Støtte til den planlagte Udvidelse af Skolen.

Overlærer Johansen takkede med Forsamlingens Tilslutning Læge Haages for veludført Arbejde i Elevforeningens Tjeneste.

Efter Generalforsamlingen vistes en Film for Deltagerne, og Kl. 19 samledes man til Spisning paa Hotellet. Her var mødt ca. 75 gamle og nuværende Elever samt Skolens Bestyrelse med Damer. Der blev holdt flere Taler, bl. a. af Skolens Formand, Stationsforstander Vestergaard, der ønskede alt godt for Elevforeningens Arbejde og meddelte, at Skolens Bestyrelse havde besluttet at yde Elevforeningen et Tilskud paa 50 Kr.

Straks efter Desserten tog et Ensemble af Skolens tidligere Elever under Overlærer Johansens Ledelse Scenen i Besiddelse og fremførte Heibergs Vaudeville 'Nej'. Baade Skuespillere og Instruktør havde stor Ære af denne Forestilling. Der var da ogsaa kraftigt Bifald og mange Fremkaldelser.

Til Slut ryddedes Salen til Dans, og man havde et Par hyggelige Timer sammen.

Bestyrelsen forsøgte i Sommer at arrangere en Jubilæumsfest for Afgangsklassen 1924, men maate aflyse paa Grund af for ringe Tilslutning. Man beklager dette meget, da der efterhaanden var blevet Tradition for disse Sammenkomster, og da man ved, at Jubilarerne fra tidligere Aar har været meget glade for at samles med de gamle Kammerater. Bestyrelsen haaber derfor, det vil være muligt i 1950 at arrangere en Sammenkomst for Aargangene 1924 og 1925.
Sekretæren.