CV'er 1999

CV'er - 1999


Erik Andersen
. Efter skolen var jeg en kort tid hjemme, hvorefter jeg kom i lære hos Brønderslev Pressefoto. 

Efter endt læretid blev jeg indkaldt til Hærens Lægekorps som sygepasser, det var efter rekruttiden en forholdsvis rolig oplevelse med tjeneste ved 3 forskellige infirmerier i Jylland og pa Sjælland. 

Efter soldatertiden en kort tid i Grenå, derefter en parentes i Hjørring. I 1958 fik jeg ansættelse hos fotograf Nyholm Olesen i Ringsted, hvor jeg var til November 1963. 

1959 kom min forlovede Else Andersen, som jeg havde lært at kende under min læretid i Brønderslev, til Ringsted hvor hun havde faet job. Efter nogen søgen fik vi lovning pa en lille 2 v. lejlighed, men vi kunne ikke blive godkendt til lejligheden, hvis ikke vi var gift,så vi rejste til Brønderslev og blev gift den 3 April 1960. Vi har 2 børn Lone og Jens, som begge er født i Ringsted. 

Da jeg forlod Nyholm Olesen i Ringsted, arbejdede jeg som jule og nytårsassistance 63-64 i en fotohandel pa Brøndbyøster torv. 

Den 3 Februar 1964 blev jeg ansat hos WJP Foto Dr. Olgasvej Kbh. der var jeg i 31 ar til den 1. August 1995, hvor jeg gik pa efterløn. Det var jo uholdbart at bo i Ringsted og arbejde i København, så vi flyttede til Brøndby 1. September 1964 i en næsten nybygget lejlighed. 

1976 købte vi hus i Brøndby. Det synes vi nu var blevet for stort til os to, så vi har solgt det i 1999 og købt et mindre rækkehus i Glostrup som vi nu efter handlen er ved at komme i orden med. 

Den megen fritid vi her fået til rådighed, efter at vi begge er gået på efterløn skulle jo gerne bruges til noget fornuftigt. 

De første år arbejdede jeg med en slægtsbog og fik den gjort færdig. For øjeblikket er vi begge meget optaget of tegning og akvarelmaling samt Bowling to gange om ugen, dertil kommer pasning of børnebørn ind imellem. Så hvordan har man nogensinde haft tid til at gå på arbejde? 

Erik Andersen Elmehusene 200 2600 Glostrup.

Efterskrift: Erik er død 2/8-2007.     



Visti Andersson.
 1950 - 1952 ventede jeg på at blive gammel nok til at komme på lærerseminarium. Ventetiden fordrev jeg med arbejde i et autoværksted på reservedelslageret og i butikken. 
1952 - 1960 I det (dengang) kongelige post- & telegrafvæsen som elev og senere tjenestemand, da ventetiden fik mig til at ændre planer. Lærte alle stationer udenad og var undervejs ansat i Vrå, Hjørring og København. 1960 blev Helle fra Thurø og jeg studenter på Statens kursus efter 2 års aftenundervisning, og tre dage efter huen blev vi gift. Straks opsagde jeg mit gode arbejde... 
1960 -1964 Danmarks Ingeniørakademi M-retningen. 
1964 - 1969 De Danske Sukkerfabrikker i København. Konstruktion og maskineksport til Iran, Tyrkiet og Brasilien med spændende rejser. 
1969 - 1982 Gulf Raffinaderiet i Skælskør. Bordet fangede, da jeg lige skulle prøve at søge en interessant stilling "øst for Storebælt". Afdelingsingeniør i nyanlæg og vedligeholdelse. Underdirektør med ansvar for processanlæggenes og havnens drift, et 24-timers job - altid på "mobilen". 
1982 - 2000 igen De Danske Sukkerfabrikker, det senere Danisco, senere udskilt til Niro og solgt til tyske GEA. (der igen er solgt til andre tyskere! !) I hele perioden salgschef for sukkerog sweetenerteknologi til Fjernøsten, Afrika, Nord- og Sydamerika og så Europa. Mange fjerne lande - alene Kinarejser mindst 45 gange - dvs. rigeligt med rejsedage. 31. januar 2000 var firmaets pensionsalder. 
Jobbene har helt styret, hvor familien skulle bo. Allerød 2 år, Skælskør 14 år og Kgs. Lyngby i foreløbig 17 år. Nu skal jeg til at nyde familien, der i 1964 blev øget med Line og i 1968 med Rune. De har skikket sig vel, har spændende jobs og behagelige ægtefæller. Vi har også fået en lille Amalie. Jeg vil også sammen med Helle, der gik på pension i 1999 som jurist og specialkonsulent i efterløn, nyde vores Albin-Delta sejlbåd meget mere end da arbejdet var vores hovedbeskæftigelse. Selv om Østervrå har ligget langt væk i dagligdagen, har Poul Holm og jeg gennem alle årene fortsat "leget sammen", og på businessplan har jeg haft en overraskende kontakt med Lars Olav. 
Egon Visti Andersson



Poul Holm-Petersen.
PHP kom efter afsluttet skolegang i Østervrå i lære i tømrer- og bygningsmaskinsnedkeriet N.B.Toppenberg & Søn i Aalborg og fik svendebrev som tømrer i 1954. Samtidig med læretiden havde han gået i Aalborg tekniske Skoles bygmesterskole, og i efteråret 1955 fik han eksamen som bygningskonstruktør fra Aarhus tekniske Skole. 
I november 1955 blev han indkaldt som soldat og begyndte rekruttiden ved Livgardens rekrutskole i Jægerspris. Efter ophold på Fodfolkets Befalingsmandsskole på Kronborg blev han i august 1956 udnævnt til sergent i Livgarden. PHP var stationeret forskellige steder og afsluttede soldatertiden ved vagtkompagniet i København - med opgaver på Amalienborg, Sorgenfri, Fredensborg og Gråsten (hvor han traf sin kommende hustru). 
I 1957 blev PHP ansat på arkitekt Ole Vinters tegnestue i Tårbæk og var her i 2½ år beskæftiget med projektering of boligbyggeri og institutions- og boligbyggeri. I april 1960 rejste han til USA, hvor han gennem Danmark-Amerika Fondet arbejdede som trainee i et arkitektfirma i Toledo, Ohio. Efter hjemkomsten blev han ansat på en arkitekttegnestue i Ribe, indtil han i 1962 fik ansættelse ved Landbrugets Afsætningsudvalgs udstillingsafdeling i København. Han og hans hustru - Birthe - flyttede ind i et rækkehus i Herlev, og i 11 år var han med ved gennemførelsen af udstillinger for dansk landbrug i Europa, USA, Mellemøsten og Japan. 
I 1969 byggede familien, som nu var pa 4 medlemmer, et hus ved Arresø i Nordsjælland, og fra februar 1973 var PHP ansat i designafdelingen i Belle Centret i København - og i samme selskab var han i perioden 1974-76 1eder of AV- og TV-afdelingen. 
Fra 1976 var han selvstændig med designopgaver og AV- og videoproduktion som områder. Det udviklede sig til Arkitekt Poul Holm-Petersen ApS, som blev oprettet i 1980. I disse år var PHP med ved udformningen af butiksindretninger, butikscentre (Rosengårdcentret i Odense, Farum Bytorv, Sct. Mathias Marked i Viborg, HerningCentret i Herning m.fl.), udstillinger m.m. 
I 1987 - efter kartoffelkuren - blev PHP leder af en nyoprettet designafdeling i entreprenørvirksomheden Danbyg Totalentreprise - en virksomhed, som med tiden blev ændret til Danbyg Ejendomme. De første års designopgaver ændrede sig efterhånden til mere og mere at være marketingopgaver, og bygningskonstruktørens hovedlineal og regnestok var blevet til en computer. 
Sideløbende med den professionelle tilværelse begyndte PHP i 1983 at interessere sig for bonsai, og i 1995 oprettede han - på Bækkegården ved Ramløse - sammen med sin hustru "Bonsai Center", hvor mange bonsai-entusiaster har faet den første undervisning i kunsten at dyrke bonsai. 
PHP gik i 1998 på delpension - med en arbejdstid på to dage om ugen, og på samme tid gik hans hustru, som var børnehaveklasseleder, på efterløn. 
Poul Holm-P

Efterskrift: Poul døde 28-03-2014



Agnethe Krogsgaard - Jespersen
. Kære gamle klassekammerater. Mange tak for jeres henvendelser både pr. brev og pr. telefon. 
Naturligvis synes jeg også, at det er en god ide, at vi skal mødes og fejre vort 50 ars jubilæum, og der er for længst sat kryds i kalenderen. 
1950 ligger jo lang tid tilbage, men kort fortalt om mit liv og levned siden dengang, så har jeg hele tiden bevæget mig - i hvert fald tidligere - i decideret "kvindefag", idet jeg tilbragte 1½ år pa et børnehjem ret kort efter afslutningen på skolen, og efter endt uddannelse her, tog jeg et års tid i huset - obligatorisk på det tidspunkt for at blive optaget på sygeplejeforskole, som hele tiden var mit ønske. Det lykkedes og efter endt uddannelse i 1957, har jeg bevæget mig lidt rundt i landet på forskellige sygehuse. 
Efter giftermål i 1959 bosat i Aalborg og herefter fortsat med arbejde forskellige steder her i byen. Pa hjemmefronten blev det til 3 børn, først 2 piger og sluttelig en dreng, som jo alle for længst er fløjet af reden. De bor alle i København og har det godt. For god ordens skyld, skal jeg lige nævne, at den ældste hun har 2 små børn - og det er ikke dårligt! 
Efter flere år i hjemmeplejen gik jeg så på efterløn for 2 år siden - en tilværelse, som jeg nu begynder at nyde og har det rigtigt godt med 
Nok for nu - jeg ser frem til et både spændende og fornøjeligt gensyn. 
Mange hilsener Nete.



Lars Olav Thomsen
født 22.12.1934. Østervrå Realskole blev for mig rammen om fascinerende oplevelser. Mange af os kom fra landet med salmevers og Tysklands floder som ballast. Mine to ældre søstre have hver fået eet år på Østervrå Realskole og sognet havde ikke fostret mere end een eller var det to studenter i alt. En helt ny verden åbnede sig. Verdenshistorie afløste kongerækken og frk. Haagensen lærte os udenlandsk. Om fascinationen fulgtes med flid erindrer jeg ikke, men vores dag gik. Selvom Erik, Agnethe og jeg cyklede hjemmefra ved morgenmalkningen, var vi først fremme langt op ad formiddagen. Turen fra Røgelhede var måske ikke så lang, men tiden gik med at rangere. Midt eftermiddag returnerede vi - tidsnok til at nå hjem til aftenmalkningen, opvarmede kartofler og lektielæsning. Jeg kunne næsten ikke holde mig vågen og jeg forstod ikke, hvordan pigerne bar sig ad med altid have deres hjemmeopgaver i orden - dét måtte være flid. Det danske sprog faldt mig tungt og jeg måtte kæmpe med stileopgaverne. Så var det skønnere med de nye fag, gymnastik og fodbold. Fodbold var ikke kendt på Søndersigen og ingen tænkte på at en dreng ikke kendte reglerne. Først mange år senere fandt jeg ud af, at der fandtes spilleregler, men dejligt var det, at få lov at løbe rundt fremfor at sidde. 
Hvad skulle vi være? Spørgsmålet begyndte at dukke op, men gik henover hovedet på mig. Der var vist ikke mange af os, der havde en mening om det. Gad vide hvem, der havde næste skridt på plads, da vi sluttede i Østervrå. En dag ved solopgang drog min far af sted til Aalborg til fods og meldte mig ind på Katedralskolen. Jeg husker ikke at været taget med på råd. Bortset fra, at skolevejen nu gik mod syd, føltes det blot som en fortsættelse - een lang fortsættelse, der først sluttede med en farmaceutisk kandidateksamen. Valget var hele vejen igennem andres eller efter andres tilskyndelse og den dag i dag ved jeg såmænd ikke, hvad jeg ville have været, om jeg kunne gøre det om. Een ting er vist, Østervrå Realskole ville jeg ikke undvære. 
Apoteksvæsenet fristede ikke og jeg har hele tiden arbejdet i industrien. Da jeg blev 50 meldte jeg mig ind på Aarhus Universitet og studerede matematik og datalogi på fuld tid i tre år. Startede derefter egen virksomhed. Vi er nu etableret i Forskerparken i Aarhus og bygger stivelsefabrikker rundt om i verden.



Else Marie Sørensen.
Nu er det vist på høje tid at fatte pennen og få sagt tak for alle brevene - og det store arbejde med at samle adresserne. 50 år er lang tid, men for mit vedkommende været lærerige, og hvis jeg kort skal ridse op, så gik starten med kontorjob i Hjørring - blev gift i 56 (og har ham heldigvis endnu). 
Boede i Aså fra 57 til 65 for så atter at havne i Hjørring, hvor vi nok skal bæres fra. Vi blev velsignet med 2 piger. Den ældste bor tæt ved os, men den yngste valgte en græker til gemal, så vores 2 børnebørn bor desværre for langt borte, men længe leve flyvemaskinen. 
Jeg har de sidste 8 år været ansat på Novo Nordisk, men stoppede den 1. april i år. Emborg holdt allerede for 8 år siden, så det eneste vi mangler nu - er en fed pension til lidt flere besøg hos familien i Grækenland. De to små er 4 år og ½ år. 
Undskyld jeg ikke deltog i mødet (udvalget) men jeg synes stadig, at 50 år er et stort spring på en gang. 
Til slut vil jeg sende jer alle mange hilsener og tanker. 
Hjørring, den 8/8-99. Else Marie.

Efterskrift: Mogens oplyser 2025, at Else Marie er død.



Ove Svendsen
. tidl. Nørregade 27. Østervraa. Efter eksamen begyndte jeg den 1. juli 1950 som elev i Sæby Bank, Sæby, hvor jeg var ansat i 9 år, inclusive 2 års militærtjeneste, hvoraf 7 måneder afvikledes ved Den Danske Brigade i Tyskland. 1959 søgte jeg og fik et job som fuldmægtig i Banken for Frederiksværk og Omegn, Frederiksværk. Denne bank fusionerede senere med Hillerød og Omegns Bank og blev til Frederiksborg Bank, som senere gik sammen med Sjællandske Bank og blev til Sjællandske-Frederiksborg Bank, som lidt efter fik navnet Kronebanken, og lidt senere begyndte vi så at få avisomtaler så det battede. Senere fusioneredes vi ind i Provinsbanken for til sidst at ende som en del af Den Danske Bank. Da jeg passede mit arbejde og ikke tog af kassen blev jeg prokurist, kontorchef og fra 1977 filialdirektør i nævnte banker indtil jeg i 1997 søgte og fik en pensionsordning, som jeg har det fint med. I 1961 blev jeg gift med Inga Pedersen, Mellergaard, Østervraa, og da vi stadig har familie i og omkring Østervraa, så kommer vi der flere gange om året. Vi har 3 børn og foreløbig 3 børnebørn. De 2 af børnene og alle børnebørn bor meget tæt pa os, og det er dejligt. Den yngste af vore børn - en datter - forsker i USA og det har givet os anledning til også at besøge Guds eget land. En meget stor del fritiden bruger jeg pa forskellige idrætsgrene, såvel aktivt som på ledelsesplan, og når der også skal holdes hus, have og sommerhus samt spilles kort og køres børnebørn til idræt, så slår tiden næsten ikke til, m e n jeg har reserveret fredag den 9. juni 2000. M.v.h. Ove Svendsen

Efterskrift: Mogens oplyser 2025, at Over er død.

 

Poul Klingberg,
Munkholmvej 61, 9760 Vrå, tlf. 9898 8570 Poulstrup april 1999. 
Til mine gamle klassekammerater. 
Et langt liv passerer revy for mig, medens jeg overvejer en passende indledning til en kort levnedsbeskrivelse. Måske kan jeg ikke nøjes med et A-5 ark, som foreslået af Gunnar. 
De fleste af Jer, mine gamle klassekammerater, har jeg ikke set siden vi forlod skolen i sommeren 1950. Det er så lang tid siden, at jeg nok vil have meget svær ved at kunne kende Jer, hvis jeg skulle møde Jer på gaden. 
Lang tid er gået, siden jeg fik mit svendebrev som tømrer i 1954. Noget af lærlingetiden brugte jeg på Bygmesterskolen i Aalborg, sammen med Poul Holm. Jeg blev bygningsingeniør fra Odense Teknikum i 1957. Det efterfølgende år, efter soldatertiden, fik jeg min første stilling som ingeniør pa Frederiksberg, i et rådgivende ingeniørfirma. Året efter blev jeg gift med Birgit, som jeg har tre børn med. Vi blev skilt nitten år senere, i 1978. Året efter flyttede jeg sammen med Hanne (fra Tårs). Vi har sammen en søn, Henrik, pa snart atten år, som endnu bor hjemme hos os, - så længe det varer. 
Min karriere i erhvervslivet fortsatte i 1959 i Aalborg, igen i en rådgivende ingeniørvirksomhed. Her var jeg frem til 1964, hvor jeg blev ansat i Nørresundby kommune. Her begyndte jeg et for mig dengang helt nyt arbejdsfelt, nemlig inden for kloakering og renseanlæg. Et arbejde jeg fortsatte med i Aalborg kommune de næste fireogtredive begivenhedsrige år, inden jeg gik på pension den 1. januar 1998. 
Selvom jeg nu er gået på pension, er jeg dog ikke blevet arbejdsløs. Det kan ikke lade sig gøre her, hvor vi bor pa Poulstrup Gl. Skole, idet der er nok at se til både ude og inde. I efteråret og vinter har vi været arrangør af kurser under Folkeuniversitetet i Hjørring (afholdt her på stedet). Om sommeren har vi Bed & Breakfast, (vi har god plads, 682 m2 boligareal). Jeg har endvidere igennem de sidst sytten år lige så langsomt tilegnet mig en lidt anderledes livsform. I alle disse år har jeg modtaget undervisning i meditation og selvudvikling. Efter min pensionering har jeg selvfølgelig fået flere ressourcer til rådighed til disse for mig vigtige aktiviteter. 
Dette er et meget forkortet resume', eller snarere overskrifter til mit liv i de snart halvtreds år der er gået, siden vi gik ud af skolen. Det "egentlige liv", på godt og ondt, må indtil videre skjule sig imellemlinjerne. Vi har sikkert hver for sig levet et meget forskelligt liv. Forhåbentlig får jeg lejlighed til at udveksle lidt herom med Jer, i forbindelse med det jubilæumsarrangement, vi håber pa at få stablet på benene i år 2000. 
På gensyn år 2000.

 

Gunnar Andersen
, tidl. Thorshøj Andelsmejeri. 
Her er et lille rids over, hvad der er hændt mig -siden vi gik ud af Østervrå Realskole: 
Jeg begyndte samme år den 17. Juli som elev i Sindal Bank - gik på Handelsskole i Hjørring og havde værelse og spiste på pensionat i Sindal hos fru Andersen i Vestergade. 
Kun afbrudt af en kort periode i Hjørring Diskontobank blev jeg i Sindal Bank indtil 1968. Blev gift i 1962 med Signe, der er sygeplejerske og arbejdede pa det tidspunkt på Frederikshavn Sygehus. Vi købte et lille hus i Frederikshavn på Esbern Snaresvej 12. Her blev to af vore børn født - og her blev vi indtil 1965. 
Så havde Sindal Kommune nogle billige byggegrunde til salg. ( 2.500,- kr. pr stk.) Vi købte en og Johannes Jensen, Vrangbak, Ø. Vrå, købte nabogrunden, så det var en rar nabo - vi fik der. Johannes var pa det tidspunkt kæmner i Tolne. Her byggede vi hus - og blev i Sindal i ca. 3 år. 
Efter 18 år på samme arbejdsplads ville jeg gerne se noget andet - og vi flyttede så i 1968 til Brønderslev. Nu hed banken Vendelbobanken. Vi købte hus i Dannebrogsgade, senere Vrangdrupvej for at ende i Haraldsgade 13, hvor vi stadig bor. 
Her arbejdede jeg i 7 år - men fusioner og nedskæringer gjorde, at jeg fik arbejde i nu Jyske Bank i Østergade, Hjørring. Her blev jeg lige indtil min pension den l. Juni 1993. Vi har 3 børn - Søren, Marianne og Anders og 4 dejlige børnebørn. Søren bor og arbejder i Blokhus, Marianne bor i Jerslev - og Anders bor her i byen - så de bor alle lige i nærheden. Det er rart. 
Jeg har været på sygehus 3 gange, først 1969 med en sprængt akillessene, det var noget med indefodbold - anden gang 1972 med en byld pa blindtarmen og sidste gang 1994 har jeg fået indopereret en pacemaker - men vi nyder begge vores otium efter ca. 43 år på arbejdsmarkedet. 
Mine fritidsinteresser har været fodbold - og bilorientering - men som bankmand kommer man nemt ind i foreningsarbejde, og jeg har da også været kasserer i Det Danske Spejderkorps, i KDAK Sport Nordjylland og formand i Støtteforeningen forBrønderslev Rideklub - men min fritid nu foregår mest i børnernes sommerhus "Feddet" i Blokhus - og med at hjælpe børnene - og passe børnebørnene - men når fruen i huset har sagt god nat - så går jeg i gang med min slægtsforskning. Jeg har aner pa Mols - og det har jeg det godt med. 
Som tidligere skrevet - blot et lille rids over mit livsforløb - siden tiden på Østervrå Realskole. Jeg håber inderligt, vi alle kan ses til vort 50 års jubilæum. 
/Gunnar Andersen

 

Hans Ove Konnerup Møller
NAVN: HANS OVE KONNERUP MØLLER ADRESSE: TOFTAGERVEJ 20, 9850 HIRTSHALS FØDSELSDATO: 22-8-1933 CIVILSTAND: GIFT HELBRED: GODT 

UDDANNELSE: 
06-1996 AALBORG UNIVERSITET MOBIL KOMMUNIKATION 
10-1962 AARHUS ELEKTROTEKNIKUM, AARHUS INGENIØR I ELEKTROTEKNIK 
07-1958 POLYTEKNISK LEREANSTALT, KØBENHAVN ADGANGSEKSAMEN TIL CIVILINGENIØRSTUDIET 
05-1957 OVE CHRISTENSEN, HIRTSHALS SMEDE- OG MASKINARBEJDER 
06-1952 HJØRRING GYMNASIUM, HJØRRING I OG IIG MATEMATISKNATURVIDENSKABELIG LINJE 
06-1950 ØSTERVRAA REALSKOLE, ØSTERVRAA ALMINDELIG FORBEREDELSESEKSAMEN 
ERHVERVSERFARING: 2
3/8-93 - 23/12-93 ØSTBYENS MASKINVERKSTED, HIRTSHALS INGENIØR, MASKINARBEJDER M.M. 
1/6-91 - 31/3-92 BJARNE JENSEN MASKINFABRIK, AALBEK INGENIØR 
6-88 - 31/3-91 LAITRAM MACHINERY A/S, HJØRRING INGENIØR (DIREKTION) 
1/4-87 - 31/5-88 LAITRAM MACHINERY INC. + G.VEDEL, HIRTSHALS INGENIØR 
1/9-64 - 31/3-87 OVE CHRISTENSEN A/S, HIRTSHALS INGENIØR 
1/12-62 – 31/8-64 TEKNIK MASKINFABRIK, AABYHØJ INGENIØR 
1/2-62 - 31/3-62 TERMA ELEKTRONIK INDUSTRI A/S, AARHUS INGENIØRPRAKTIKANT 
1/11-61 - 31/1-62 A/S BANG & OLUFSEN, STRUER INGENIØRPRAKTIKANT 
1/6-57 - 10/8-57 OVE CHRISTENSEN A/S, HIRTSHALS MASKINARBEJDER 
1/6-53 - 31/5-57 OVE CHRISTENSEN A/S, HIRTSHALS MASKINLÆRLING 
KURSER 
PLC - PROGRAMMERING MECMAN, AALBORG TRYKLUFT - AUTOMATIK JYDSK TEKNOLOGISK INSTITUT HYDRAULIK JYDSK TEKNOLOGISK INSTITUT SIKKERHEDSKURSUS '9 AUTO CAD KURSER (AutoCAD V.12) DATA INSTITUT NORD A/S
 


Erna Emming
gift Stærking Kære Gunnar og alle gamle klassekammerater. 
Det er godt nok med lidt blandede følelser jeg skriver, fordi jeg jo kun var så kort tid i skolen, jeg kom aldrig "privat" sammen med nogen af jer (på grund af min Onkel og Tantesreligiøse indstilling) og så er min hukommelse ikke så god, f. eks. husker mine søskende meget mere om vort liv som børn end jeg gør. Nå, men OK, her kommer lidt om mit liv siden vi alle fik en Præliminæreksamen. 

Som skik og brug var kom jeg "i huset", hos "Købmanden",så i Pandrup. Mine Søskende var jo kommet til Odense, derfor søgte jeg dertil, altså i huset i endnu et år, derefter sygeplejeuddannelse. Allerede som førsteårselev, var jeg på en ferielejr på Bornholm og mødte min nuværende mand: Gert Stærkind. 

Som udlært sygeplejerske i 1955 skulle jeg supplere Psykiatri, det blev naturligvis pa St. Hans ved Roskilde, derefter nogle sommermåneder i St. Heddinge inden ansættelse på fødeafdelingen i Roskilde. 

April 58 blev vi gift, fik en pige i februar 59 og en dreng i maj 62. Som skik dengang gik jeg hjemme. I 66 tog jeg aftenvagt på et plejehjem, det kunne forenes med Gerts arbejde (på Risø). Et årstid efter fik vi en praktiserende læge til nabo, han manglede en sygeplejerske til sin praksis, så det arbejde tog jeg, i mellemtiden var mine svigerforældre flyttet så tæt til os at børnene efter skole kunne gå over til dem. 
Efter 8 gode år i det job, blev tilværelsen så stresset (p.gr.a. sammenlagte praksis) at jeg kvittede. Nød en fri sommer, men tog så igen arbejde pa et plejehjem, denne gang som nattevagt. 

1967-68 havde vi bygget et sommerhus ved Lejre vig, men efterhånden som børnene ikke gad være med mere, blev vi enige om først at sælge sommerhuset, finde et godt stort "rigtigt hus" (det var et rækkehus vi havde haft fra vi blev gift) og så sælge Københavnsvej 100B. December 1975 flyttede viså til Vindinge (sydøst for Roskilde) Den landsby Gert var født og opvokset i. Her har vi boet siden. 

Vores datter Grete, er uddannet civilingeniør, er nu afdelingsleder i et journaliserings firma, gift med Klaus, statistiker hos Novo Nordisk. De har Randi på snart 10 år og Bjarke pa 8 år. De bor på en mindre landejendom nær Ganløse, har juletræer, får, høns og kat, og masser af arbejde. Et stort hus pa et dejligt sted. 
Vores søn Kaj, også civilingeniør, arbejder pa Elkraft, gift med Kirsten Ph.d.er, arbejder på Statens byggeforsknings institut. De har to drenge Hans på 9 år og Søren på 6 år. De bor på Bispebjerg i et gammelt hus fra 1924. Der er også brug for en hånd af og til. 
Efter 17 års arbejde på plejehjem, de sidste 6 som dagsygeplejerske var jeg slidt op, ryg, hofter og knæ ville ikke mere og som 60-årig gik jeg så på efterløn, og den tilværelse passer mig fint. Det bliver spændende at ses! 
Vindinge, den 12/12 1998 Erna

Efterskrift. Ernas datter Grete oplyser 2022, at Erna døde 21. november 2022


 

Else Johannesen.
Kontoruddannelse på Østervrå Station og Posthus 
Ophold i udlandet: England 1 år, Paris 1½ år. 
Eksamen fra Lægesekretærskolen i København, herefter 8 års ansættelse pa Rigshospitalet. 
Sideløbende hermed studentereksamen på aftenkursus i København, og nogle år senere eksamen som cand.psych fra Københavns Universitet. Ansættelse som psykolog først i Frederiksborg Amt, senere Helsingør Kommune. 
Er nu på efterløn. 
I 1962 blev jeg gift med John, som er fabrikant og grossist of sølvbestik. Vi har 2 børn og 1 barnebarn.
 
Jeg håber meget at kunne deltage, men som jeg har sagt til Mogens, skal vi til Italien på ferie fra 1. Juni. Jeg ved, at nogle af deltagerne forlænger ferien og tager Pinsen med. Vi har ikke truffet den endelige beslutning endnu, så vi må se. 
Under alle omstændigheder håber jeg, det bliver en god fest. Held og lykke med arrangementet. 
Hilsen Else

 

Bendt A. Kristensen,
Aalborg Efter eksamen i 1950 var jeg i "landbrugslære" hjemme i Bødkerlund et årstid. Så ud som medhjælper i marken pa Statens Moseforsøg i Store Vildmose og et år som foderelev pa Dybvad Hovedgård. Derpå militærtjeneste i Nørresundby, Viborg og Itzehoe. Igen medhjælper mark/stald en sommer på gården Follerbakken ved Stenhøj. 
Pa skolebænk igen - Nordsjællands Landbrugsskole. Hjem for at hjælpe med byggeri af lade, for så at studere pa Landbohøjskolen, hvorfra jeg blev agronom i 1959. 
Som ung kandidat flytter man jo noget rundt - assistent pa planteforædlingsvirksomhed i Taastrup - landbrugslærer i Holstebro og planteavlsassistent i Hjørring. 
I Hjørring løb jeg pa Lis (fra Sjælland), og vi er godt og vel ovre "trediveårskrigen", så mon ikke det holder. I 1963 blev jeg planteavlskonsulent i Aalborg og havde mit virke i mange år i det sydlige Vendsyssel og det nordlige Himmerland. Vi købte hus i Skalborg og et par børn kom til. 
Siden 1994 har jeg været salgskonsulent i firmaet MORTALIN.Jeg farer rundt til landmænd i det meste af Vendsyssel og Himmerland med biologiske og kemiske fluebekæmpelsesmidler. Et herligt arbejde i det afvekslende nordjyske landskab - så det fortsætter jeg nok med lidt endnu. 
Bendt

Efterskrift: Bendt døde 30. august 2014



Mogens Bøye Olesen
, "Elsig", Østervraa Nu: Bundgardsvej 18, 9760 Vrå.
Min løbebane ("joggebane") siden afslutningen of vores skolegang pa Østervrå Realskole i juni 1950 ser kronologisk således ud i store træk: August 1950: landbrugsmedhjælper hos gårdejer Anna og Kr. Jensen, "Try Vestergaard" ved Thorshøj. Fra skole til arbejde: Det var hårdt! ! November 1951: landbrugsmedhjælper i staldene på Ladelund Landbrugsog Mælkeriskole ved Brørup ( 70 timer/uglt. - løn: 3000 kr./årl. ! !).
November 1952: soldat ved 8. Regiment's (Dronningens) panserværnskompagni i Viborg i 1 år og i Oksbøl ½ ar (1. hold = l ½ år/NATO-forlig).
Maj 1954: kontor- og lagermedarbejder (altmuligmand og bydreng) hos Austin & Volvoforhandler Børge Berthelsen, Østergade 25, Hjørring.
Maj 1956: kontorassistent pa Torslev kommunekontor i Østervrå. December 1958: assistent pa Amtsrevisionen for Hjørring Amt, Br. Seidelinsgade, Hjørring (revision i 571andkommuner & 5 købstadskommuner.)
November 1964: flyttet fra Østervrå - blev gift - fik stilling som kæmner ved HarritslevRakkeby kommune (ca. 950 indbyggere), nær Hjørring.
April 1966: 1. kommunesammenlægning (Harritslev/Rakkeby, Vejby/Sejlstrup og Vrå/Em kommuner) og den første "specialisering". Jeg fik stilling som socialsekretær ved Vrå kommune med ca. 4.500 indbyggere.
April 1970: 2. kommunesammenlægning (Vrå, Borglum/Furreby og Jelstrup/Lyngby kommuner samt Vrensted og Rubjerg sogne) og her blev jeg socialinspektør ved Løkken-Vrå kommune med ca. 9.000 indbyggere. Februar 1982: efter egen anmodning fik jeg en retrætestilling som fuldmægtig i en budget- & regnskabsafdeling i social- & sundhedsforvaltningen.
April 1994: overgik jeg til pension og lidt efterløn. "Det er bå'r dajli"!

 

 

Bjarne Lentz.
Efter realeksamen fra Østervrå Realskole og efterfølgende studentereksamen, samt et år tilbragt bl. a. pa højskole, begyndte jeg 1953 pa teologistudiet,som jeg afsluttede i 1960. 
Efter aftjening af værnepligt studerede jeg religionsfilosofi på et amerikansk østkystuniversitet. Tilbage i Danmark tilbragte jeg de næste 3 år, fra 1962-65, i hovedlandet (Brandbjerg Højskole ved Vejle) som højskole- og gymnasielærer. 
I 1965 blev jeg også gift med Anni og samme år flyttede vi til København. Her har jeg indtil for nylig undervist i religion på Blaagaard Statsseminarium, hvor min kone Anni for øvrigt stadig er lektor i dansk. Vi har 2 børn: Jacob der er ansat i sundhedsministeriet som økonom, og David der læser litteraturvidenskab ved Københavns Universitet. 
Jeg selv har været i den heldige situation at mit arbejde delvis har haft hobbykarakter for mig og er derfor efter pensionering i 1998 også fortsat beskæftiget med faglige ting. I forlængelse af Cicero's ord - har du en have og et bibliotek, mangler du intet - har jeg ud over bøgerne også fået tid til at plante sjældne træer i min have i Holte. I gode efterår giver de en fornemmelse of amerikansk Indian summer som i New England. 
En ting der nemlig har optaget os er at rejse - vore ferier har vi i mange år tilbragt et fast sted ved den italienske Riviera. Seneste behagelige fritidsbeskæftigelse er vores barnebarn Elizabeth, hvis opdragelse vi overlader til forældrene, mens vi koncentrerer os om at forkæle hende.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Siden 1950